KØB OG SALG AF VIRKSOMHEDER (M&A)

Salg af virksomheder

En god pris for virksomheden er vigtig, men overdragelsesmodel og -betingelser kan også være afgørende, for om det føles rigtigt, den dag livsværket er solgt. Vi er meget fokuserede på at omsætte jeres ønsker til konkret virkelighed! Det sker gennem vores M&A-team, der besidder højt kompetenceniveau og mangeårig erfaring med virksomhedsoverdragelse, herunder løsning af de mange aktiviteter og undersøgelser knyttet til en M&A-proces.

Ofte er et virksomhedssalg mere end salg af maskiner og bygninger; det er salg af de særlige kompetencer og værdier, der findes i virksomheden. Vi hjælper med at sætte ord på det unikke ved virksomheden, så det bliver tydeligt for en potentiel køber. Det indarbejdes i værdiansættelsen og defineringen af den ideelle køberprofil.

Salgsprocessen tilrettelægges, så I løbende har indsigt og overblik – og så salget beslaglægger færrest mulige ledelsesressourcer. Vores deltagelse i en salgsproces indbefatter typisk:

  • Indledende holdningsafklaring og eventuelt salgsmodning
  • Værdiansættelse og udarbejdelse af salgsmateriale
  • Identificering af og anonymiseret kontakt til potentielle købere
  • Assistance ved forhandling og gennemførelse af aftalen

Køb af virksomheder

Vores M&A-team består for en dels vedkommende af personer med stor strategisk erfaring fra bl.a. store danske koncerner og mellemstore virksomheder (en del børsnoterede). Det sætter os i stand til at identificere synergier, forskelle i virksomhedskulturer, muligheder og trusler samt at kunne afdække virksomhedens reelle potentialer og værdier.

Når vi assisterer en køber med at nå sit vækstmål gennem opkøb af en eller flere virksomheder, definerer vi i fællesskab karakteristika for den ideelle virksomhed, og der udarbejdes en egentlig søgeprofil med krav til kompetencer, økonomiske nøgletal, marked, kultur, ledelse mv. Vi har kontakt med et stort antal virksomhedsejere med salgsovervejelser – disse kan kontaktes efter nærmere aftale.

Integration af en erhvervet virksomhed er et meget vigtigt element i et succesfuldt opkøb. Ved at planlægge integration på et tidligt stadie i processen kan spild af ressourcer og bristede forventninger minimeres. Vi assisterer med udarbejdelse af strategier, taktiske planer som f.eks. corporate identity samt konkrete handlingsplaner på alle niveauer.

BRANCHER

Branchekendskab kan i nogle tilfælde være afgørende for en succesfuld transaktion.

Teamet har samlet set en meget bred erhvervserfaring, og vi vil næsten altid kunne stille med en person, der har ekspertviden inden for den branche, jeres virksomhed er i. Branchekendskab strækker sig ikke blot til Danmark, men også internationalt.

VIRKSOMHEDENS VÆRDI

I forbindelse med værdiansættelsen anvender vi en række metoder som f.eks. kapitalværdibaserede modeller (DCF) og relative værdiansættelsesmetoder (multipelbaseret). Det giver typisk et værdiinterval. Dette sammenholder vi med vores erfaring fra tidligere handler, og vi kommer på den baggrund med vores vurdering af et forventeligt prisniveau.

POTENTIELLE KØBERE OG SÆLGERE

I udsøgning af købere og sælgere benytter vi ikke online-annoncering, men en anonymiseret og målrettet henvendelse til et antal potentielle købere/sælgere, forhåndsgodkendt af jer. Udvælgelsen sker ud fra virksomhedens unikke egenskaber, jeres ønsker til en køber/sælger, vores branchekendskab samt viden om konkrete købere og sælgere.

TRANSAKTIONER

M&A-teamet har samlet medvirket i 200+ transaktioner – enkelte med transaktionssummer på trecifrede millionbeløb og nogle har været internationale transaktioner. Vores præference er dog køb og salg af mindre og mellemstore virksomheder. Referencer på afsluttede transaktioner kan præsenteres i forbindelse med påbegyndt dialog.

INDTJENINGSFORBEDRING

Når vi bistår en virksomhed med at stabilisere og forbedre indtjeningen, anvendes en handlingsorienteret metode, der sikrer, at rigtige tiltag gennemføres. Metoden har været anvendt i mere end 70 mindre og mellemstore virksomheder inden for mange forskellige brancher. Resultaterne på såvel det ledelsesmæssige som  det virksomhedsmæssige plan har været påfaldende positive og vakt opmærksomhed blandt andre rådgivere. Der er tre elementer bag denne historik; en mangeårig erfaring med at identificere faktorer, der påvirker virksomhedens indtjening, evnen til at definere den rigtige handlingsplan samt guidning til en ubesværet og komplet implementering.

Indledende fase

Vi bruger begrænset tid på analyser og diskussioner om vision, mission etc., da det kan beslaglægge for mange ledelsesressourcer. I stedet gælder det om hurtigt at få fastlagt de områder, hvor der bør sættes ind, og herefter assistere jer med gennemførelsen.

Ofte ved ledelsen selv, hvor ”skoen trykker” i forhold til indtjeningen, og i samspil med vores erfaring defineres indsatsområderne. Det kan være:

  • Bedre udnyttelse og styrkelse af lønsomme kernekompetencer
  • Tydeliggørelse og/eller udnyttelse af vækstpotentialer
  • Optimering af omkostningsstrukturen og kapitalbindingen
  • Mere hensigtsmæssige forretningsgange, fx likviditetsstyring, IT

Med indsatsområderne fastlagt laves der en forretningsplan med konkrete aktiviteter (og målepunkter), tidsrammer etc. samt ansvarsfordeling for gennemførelsen af aktiviteterne. Det er vigtigt, at planen tager højde for, at I ofte har meget travlt i forvejen. Processens indledende fase tager typisk under en måned.

Implementeringsfasen

Under implementeringen af planen holder vi 2-3 sparringsmøder efter behov, hvor vi følger op i forhold til udviklingen. Møderne afholdes med 3-4 ugers interval.

Salgsmodning

En øget og stabiliseret indtjening vil som regel have markant betydning for virksomhedens eventuelle salgspris. Derfor anvender vi også fremgangsmåden som supplement i forbindelse med salgsmodning. Det er vores erfaring, at gennemførelse af de rigtige salgsmodningstiltag kan have en ganske markant indvirkning på prisen for virksomheden og dennes salgbarhed.

INTERIM MANAGEMENT

INTERIM MANAGEMENT tilbydes som adm. direktør/koncernchef til små og store virksomheder uanset udviklingstrin.  Opgaven varetages inden for mange forskellige brancher og forretningsområder.

I får en midlertidig adm. direktør/koncernchef fri af interne sociale relationer, hierarki og historik. Samtidig kommer personen med ekspertviden om virksomhedsudvikling og -drift. Dette leder ofte til resultater fra første dag på jobbet og tilfører virksomheden en betydelig merværdi.

Interim stammer fra latin og betyder midlertidig eller foreløbig. En ansættelse er typisk på deltid, og den midlertidige direktør har ofte flere forskellige jobs på samme tid. Honorering kan enten være på timebasis eller med et fast månedligt honorar afhængigt af opgavens kompleksitet og forventet tidsforbrug.

Behovet for en midlertidig direktør kan være relevant i forbindelse med opstartsvirksomheder, implementering af nyt strategiprogram, ledelsesændringer, integration af tilkøbte virksomheder mv.

Ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen påhviler det den midlertidige direktør at have såvel det formelle som det forretningsmæssige ansvar for virksomheden, herunder over for bestyrelsen og alle virksomhedens øvrige interessenter.

OM HOJE MANAGEMENT APS

Hoje Management ApS blev etableret i 2000 af HA, HD/R, cand. jur. Henning O. Jensen, der fortsat er ejer og CEO. Ordentlighed, diskretion og rådgivning af absolut kvalitet er afgørende parametre i Hoje Management ApS. Det afspejles i de forretningsgange og kompetencer, vores kunder møder.

Henning har mangeårig international erfaring inden for strategi, turn-around, M&A, koncernledelse og bestyrelsesarbejde i større børsnoterede selskaber inden for mange forskellige brancher:

  • 100+ bestyrelsesposter (de fleste som formand)
  • 40+ direktionsposter i aktive selskaber
  • 100+ M&A-transaktioner (heraf enkelte internationale)
  • 70+ sager med strategi- og forretningsudvikling

KONTAKT

HOJE MANAGEMENT ApS
DYBBØLVEJ 14
8600 SILKEBORG
CVR.: 26236045

INFO@HOJEMANAGEMENT.DK
Tlf.: 40 37 38 37